Sort sol - forår/efterår

Sort sol

Mellem 500.000 til 1 million stære fra hele Danmark og resten af Skandinavien samles i forår og efterår i marsken ved Tønder for at spise sig tykke og fede inden de fortsætter deres træk til vinterkvartererne i England. Er der kan man så se det fascinerende naturfænomen Sort Sol.

I store flokke danner stærene fantastiske formationer i luften, inden de ved solnedgang lander i et område med tagrør.  Nogle aftner ”danser” stærene mere end andre – laver hurtige retningsændringer og flyver frem og tilbage i lang tid, inden de bestemmer sig for overnatningspladsen. Det skyldes, at der er rovfugle i nærheden. Rovfuglene forsøger at angribe stærene fra oven, og stærene laver undvigelsesmanøvrer for at holde rovfuglene under sig. Stærene laver endda kontraangreb på rovfuglene med opkast og fugleklatter, som gør rovfuglenes fjer klistret, så de ikke kan flyve.
Aftner uden rovfugle laver stærene ingen ”opvisning”, men dykker direkte ned i rørene.

Flere stære sætter sig på det samme tagrør - de øverste i fare for at blive taget af en rovfugl og de nederste måske med fødderne i vand. Længe efter at stærene har sat sig i rørene, er der en vældig kvidren. En kvidren så høj, at den kan jage både andre fugle og firbenede rovdyr væk.

Guidede sort sol ture skal bestilles på www.sortsafari.dk eller på 73726400

Vores miniferie ophold, gourmet ophold og forlænget weekendophold kan kombineres med en flot sort sol tur i marsken.

Book jeres ophold her på hjemmesiden eller ring til os på 74 72 22 22